Hovedside | Sponsorer 2009 | Kalender | Fra programmet |
De tidligere forestillinger | Historiske personer | Fællessangen 

 

Skagen Onsdag
Lørdag 4. april 2009

Nyt egnsspil med fokus på Anna

Af Bent Madsen
bent.madsen@nordjyske.dk

Der var helt fortjent mange rosende ord til det seneste Egnsspil i Skagen, hvor der blev sat fokus på Skagen i årene fra omkring 1900 til 1910 på en måde, så det også samtidig blev til en skarp kritik af den måde, som "Skagens sjæl" bliver solgt på i nutiden.
Nu er forfatteren Poul Bernth atter i gang med at skrive et nyt egnsspil, og instruktør Mads-Peter Neumann er på jagt efter skuespillere til de mange roller. Søndag 19. april fra kl. 13 til 16 holder han et såkaldt hvervemøde på Skagen Byog Egnsmuseum, og håbet er selvfølgelig, at et stort antal interesserede møder op.
- Der bliver premiere, på årets egnsspil allerede 13. juni, og det hænger sammen med, at flere af de medvirkende i' egnsspillet i Skagen også er med i Tordenskioldspillet i Frederikshavn, deri år kommer fra 26. til 28. juni, fortæller Mads-Peter Neumann.
Dermed bliver der tale om et tættere prøveforløb end tidligere, og første udkast med handlingen til årets egnsspil ventes da også klar fra Poul Bernth til påske.


Fokus på Anna Ancher
Arbejdstitlen er "Anna - nå, Anna", og dermed er det så også fortalt, at egnsspillerne ligesom Skagens Museum har valgt at' sætte fokus på Anna Ancher i 150 året for hendes fødsel. Og med hende følger jo så også naturligt andre Skagens-malere og kendte personer i Skagen fra denne tid.
- Om vi kommer helt tilbage til Anna Anchers fødsel, så H.C. Andersen også dukker op for en kort bemærkning, tør jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Man ved aldrig, hvad sådan noget kan ende med, men det er helt klart hensigten, at der også denne gang skal være hints i stykket til, hvad der sker i Skagen i nutiden. Så hvem ved, måske bliver der også i' det nye stykke nogle huse til salg, selv om' de vel ikke kan koste så meget nu med den finansielle krise, konstaterer Mads-Peter Neumann med et skævt smil.
Svallerkonerne plejer jo heller ikke at holde sig tilbage, når de først har sat sig til rette på bænken på Skagen By- og Egnsmuseum, så "nutiden" får nok også, hvad den har godt af.


Nyforening stiftet
Sådan skulle det jo også gerne være i fremtiden med et godt egnsspil hvert andet år i Skagen, og derfor blev der også i begyndelsen af året stiftet en ny forening til bevarelse af egnsspil i Skagen. Formanden for denne forening er Chr. Lykke Nielsen, og foreningen er klar til at optage både aktive og passive medlemmer.
Det første egnsspil i Skagen kom i 1985, ja, faktisk blev det født i 1984, altså for 25 år siden. Det skete i forbindelse med en kulturmesse i Skagen-hallen, hvor der var opstillet en lang række boder, og ved en af disse boder var Nordisk Eksperimentalscene repræsenteret ved Sten Kaalø, Mads-Peter Neumann og Poul Bernth.

25 år med egnsspil
- Steen Kaalø havde klippet en masse små sentenser ud og puttet dem alle sammen i en tombola. Gæsterne på messen kunne så trække disse sentenser i tombolaen, og de fik også papir, så de selv kunne skrive digte. Det hele endte med 170 digte, som blev' udgivet som en bog. Men på denne messe satte vi også nogle sedler op, hvor, folk kunne skrive sig på, hvis de havde lyst til at være med til at lave dukketeater, amatørteater eller egnsspil, og sidstnævnte fik så stor tilslutning, at det første egnsspil kunne opføres året efter på det, der dengang hed Fortidsminderne. og med Lars Holst som instruktør, fortæller Mads-Peter Neumann.
Allerede dengang var Poul Bernt ined til at skrive manuskriptet, og flere af de nuværende skuespillere i egnsspillet har også været med lige fra starten.


"Levende malerier"
Men tilbage til Anna Ancher, der jo nok bliver en central figur i årets egnsspil, `eller gør hun? For man kan jo mindes den berømte maler på mange forskellige måder, for eksempel ved at levendegøre nogle af hendes og de øvrige skagensmaleres malerier. For de fortæller jo også skagenshistorie, en historie, som Poul Bernth og Mads-Peter Neumann nok traditionen tro også vil fortæller på en munter måde.
- Vi vil nok i stykket se fiskere i redningsdragter i fuld fart, men lige nu kan vi ikke vide, om de er på vej, til en stranding, eller de har travlt, fordi de skal hen til Ancher og stå model, konstaterer Mads-Peter Neumann.

Gamle effekter søges
Og det får ham så til lige endnu engang at slå fast, at folk altså ikke må smide' gamle dragter eller andre gamle effekter væk. Sådan noget kan de nemlig altid bruge i de lokale egnsspil; og Vivi Hedegaard, der er overhoved for kostumetjenesten, kan sammen med andre få meget ud af disse ting.
Der bliver i år egnsspil på Skagen By- og Egnsmuseum 13., 14., 20. og 21. juni samt 8., 9., 15. og 16. august, og hvis det hele ender med så stor succes, som alle selvfølgelig venter, kan der måske også blive tale om en ekstra forestilling 22. august.


OBS! Webredaktørens bemærkning: Spilledatoerne i august er siden denne avisartikels fremkomst blevet ændret væsentligt.

Kontakt til egnsspilgruppen:

Telefon: 98 44 11 01 (Mads-Peter Neumann)
E-mail: cirkusneumann@hotmail.com
WebMaster: Jesper Svarre Nielsen

Skagen By- & Egnsmuseum
P.K. Nielsens vej 8-10
9990  Skagen
Telefon: 98 44 47 60
E-mail: info@skagen-bymus.dk