|
|
En fantasi over et menneske, en
kunstner, en svunden tid
Var hun et lykkebarn, fordi H.C. Andersen var gæst i huset, den selv samme nat,
hvor hun blev født, eller var det fordi hun blev født ind i et dynasti af byens
store købmænd, at hun var privilegeret.
Nogen fattig lille fiskerpige, var hun ikke, og forældrenes forståelse for og
opmuntring til, at bette Anna udviklede sine kunstneriske evner, var ganske
enestående. Desuden var hun så heldig at finde en kunstnerisk mand, der støttede
hende og var hendes gode kritiker. Et parløb, der vel næsten var uden
sidestykke. Og det siges, at de levede lykkeligt til deres dages ende.
Anna var allestedsnærværende og ingen steder. Hun ejede en virtuos evne til at
gøre sig usynlig.
Hvor finder vi Anna i dag? I Brøndums havehus, på Markvej, på kirkegården? Ikke
i levendes live. Ikke til at tage og føle på. Hun er der ikke. Vi har søgt og
søgt. Men alligevel lever hun, vil altid gøre det, gennem sin kunst. Hvad enten
den bliver vist heroppe, langt fra hovedstaden eller i de store metropoler er
Anna, den Anna, der ubetinget lever videre, som den mest enestående kolorist i
nordisk malerkunst.
Gennem hendes kunst og med en bred vifte af kendte og ukendte personer, hun
omgav sig med, har vi med teatrets fantasi forhåbentlig kunnet levendegøre noget
af den sjæl, der en gang var.
Så kære publikum, hvis I nu trodser vejr og vind, så prøver vi at lukke Anna
ind.
God fornøjelse
Mads-Peter Neumann, instruktør
|
|
|
